Informasjonen under er klippet fra konferansens nettsider

Kræftrehabilitering: Evidens- og erfaringsdeling – symposium for forskere, sundhedsprofessionelle og planlæggere i kommuner og regioner.

Formålet med symposiet er at dele erfaringer, at diskutere og at øge viden om kræftrehabilitering.

Vi har brug for systematisk at dokumentere, hvilke rehabiliteringsindsatser der virker og for at samle den sparsomme evidens, der allerede eksisterer.

Vi vil også gerne vide noget om, hvordan rehabilitering implementeres og fungerer i praksis.

Symposiet retter sig derfor både mod forskere inden for rehabiliteringsområdet samt sundhedsprofessionelle og ansatte i kommuner og regioner, som arbejder med kræftpatienter og planlægning af sygdomsforløb og rehabiliteringsforløb.

Centrale emner for symposiet:

  • Initiativer til behandling af fysiske og psykosociale symptomer og senfølger
  • Indsatser til ændring af sundhedsadfærd
  • Screening for rehabiliteringsbehov
  • At vende tilbage til arbejdet efter en kræftdiagnose
  • Social ulighed
  • Rehabilitering til pårørende

Programmet
Programmet vil inkludere en række internationale hovedtalere, samt mundtlige præsentationer og posters med fokus på forskellige emner inden for kræftrehabilitering.

Symposium komiteen modtager derfor gerne bidrag fra både forskere, sundhedsprofessionelle og administratorer inden for feltet.

Anden information
Efter symposiet vil et supplement af Acta Oncologica, der belyser centrale emner fra symposiet, blive publiceret.

Symposiet inkluderer en middag og mulighed for at møde kollegaer, venner og etablere nye kontakter.

Desuden vil symposiet være en lejlighed til at drøfte behovet for etableringen af en Nordisk forening for rehabilitering og psykosocial kræftbehandling.